Danish English

 

Miljøministeriet - Intranet, projektrum og videndeling

 

Miljøministeriet gennemførte i 2008 et EU-udbud vedrørende anskaffelse, implementering og vedligeholdelse af et nyt intranet, bl.a. med projektrum for ministerområdets 3.000 medarbejdere, samt eksterne samarbejdspartnere.

 

Styrelser under ministeriet indgår ofte i projekter med eksterne parter, og havde brug for en samarbejdsplatform, hvor styrelsernes ansatte kunne dele projekter og dokumenter med eksterne, og midlertidigt tilknyttede samarbejdspartnere.

 
Ministeriet valgte en løsning som er baseret på SharePoint til intranetportalen, og på TeamShare til opgavestyring, projekter og e-mail arkivering.

 

Den samlede løsning skulle

  • Håndtere tværgående projekter der involverer eksterne parter
  • Fungere som platform til videndeling med eksterne projektdeltagere
  • Være fleksibel når der oprettes nye projekter
  • Være let at integrere med udvalgte applikationer
  • Overholde krav for dokumentation og aflevering til Statens Arkiver

De eksterne brugere har fuld adgang til TeamShares funktionalitet, og bruger den samme webgrænseflade som interne, men det er let for administrationen at regulere hvilke projekter og dokumenter de eksterne brugere har adgang til. 

De eksterne brugere har kun adgang til de projekter og dokumenter, som de helt præcist får tildelt rettigheder til.

 
Der er etableret en integration, således at dokumenter som gemmes i projektrum i TeamShare, og som skal indgå i aflevering til Statens Arkiver, overføres automatisk til ministeriets journalsystem ScanJour Captia.

 

Implementeringen af løsningen omfattede

  • Projektledelse
  • Levering af standardapplikation til projekter og intranet
  • Undervisning
  • Integrationer til journalsystem
  • Ekstern log-in for medarbejdere udenfor AD

Miljøministeriets IT driftsmiljø

  • Microsoft Sharepoint 2010
  • Microsoft Office 2010

 

 Miljoe Billede

  


 

Du kan hente kundecasen som PDF her.

 


 

Miljøministeriet blev etableret i 1971 som Ministeriet for Forureningsbekæmpelse, og fik først sit nuværende navn i 1973. Miljøministeriet har tre styrelser, Kort & Matrikelstyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, der hver især varetager den løbende administration og kontrol indenfor hver deres område. Sammen med medarbejdere i departementet udarbejder de vejledninger og forbereder udkast til lovforslag. Derudover tager de sig af information fra ministeriet til offentligheden og rådgiver myndigheder og borgere.

 

Læs mere om Miljøministeriet her.

 


 

Tilbage

 

 

NNN Miljoeministeriet Logo

        Lector  l  Ordrupvej 101  l  2920 Charlottenlund  l  Tel. +45 44 50 21 50 l  info@lector.dk  l  CVR-nr. 10 02 16 18  l  Følg os på Linkedin Ikon

© Lector 2017